En genåbningssamtale om frygthåndtering og flagermus, om opfattede trusselsniveauer og om at tage den bakke æg man har rørt ved i Netto.

Da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned d. 11. marts, måtte Museet for Samtidskunst også lukke Peter Voss-Knudes udstilling The Anti-Terror Album ned før tid. Nu genåbnes udstillingen i takt med at samfundet også lukker mere op.

I denne episode taler museumsinspektør Magnus Kaslov med kunstner Peter Voss-Knude og museumsdirektør Birgitte Kirkhoff-Eriksen om, hvordan den nye corona-verdensdagsorden sætter udstillingen The Anti-Terror Album i et nyt lys. En udstilling, der netop handler om frygthåndtering: Hvad gør vi med de ting, vi opfatter som trusler, og som gør os bange? Hvordan vi prøver at sikre os mod dem med nationale øvelser og fysiske barrikader. Og også hvordan vi – mere eller mindre bevidst – ruster os gennem etableringen af fjendebilleder.

Share | Download
Podbean App

Play this podcast on Podbean App