Episodes
Wednesday Sep 08, 2021
LYDBOG: IO I af Marie Kølbæk Iversen
Wednesday Sep 08, 2021
Wednesday Sep 08, 2021
Lydbogen IO I af billedkunstner Marie Kølbæk Iversen kobler sig til hendes længerevarende kunstneriske projekt Io/I (2015-) og udvider den fysiske bogudgivelse med samme titel udgivet af Antipyrine i 2019. Projektet Io/I tager sit udgangspunkt i månen Io, der kredser om Jupiter. Derfra spiralerer projektet gennem associationer og fejloversættelser videre til at handle om mytologi og videnskab, moderskab og kunstner-jeg’et. Lydbogen rummer både uddrag fra Marie Kølbæk Iversen og Katinka Fogh Vindelevs opera Moonologue fra 2018 samt digte af Ida Marie Hede, et essay af Yann Chateigné Tytelman og Marie Kølbæk Iversens egen tekst Moonologue.
“Io: Jupiters inderste måne, som blev opdaget i 1610 af den italienske astronom Galileo Galilei og opkaldt efter præstinden Io, der – efter at have været forført af Jupiter – blev forvandlet til en hvid kvie for at skjule hende for sin jaloux kone, Juno. Juno gennemskuede imidlertid bedraget, og sendte en hestebremse for at bide Io hver gang hun stoppede for at hvile. Således var Io dømt til rastløse vandringer, ligesom en måne kredser om sin planet. Ved hjælp af det italienske førstepersons pronomen, 'io', - 'I' på engelsk - er Ios mange identiteter sammenfaldende og frembringer et hybrid transversalt måneselv, der omfatter præstinden, koen, Galileo, månen, du, mig…”
--
Billedkunstner Marie Kølbæk Iversen er født i 1981 i Herning, og bor og arbejder i dag i København og Oslo. Hun er uddannet fra Kunstakademiet i 2008 og arbejder ofte med kunstprojekter som trækker på en stor research, der går på tværs af både videnskab, mytologi, historie og tro. Hendes arbejde manifesterer sig både i videoværker, installationer, tegninger, bøger og senest også som sange.
Denne lydbog er en del af serien ‘5 lydbøger af 5 kunstnere’. Serien er støttet af Statens Kunstfond.
“IO I” af Marie Kølbæk Iversen, 2021
Udgivet af Museet for Samtidskunst, 2021 på baggrund af den fysiske bog med samme titel udgivet af Antipyrine, 2019.
Sprog: Engelsk, dansk og italiensk
Tekster:
“Jeg kigger på IO / Io sto guardando IO / I’m looking at myself” (2015) af Ida Marie Hede
Optaget og indtalt på dansk af Ida Marie Hede, 2021
Optaget og indtalt på italiensk af Francesca Astesani, 2021 (på baggrund af Chiara Sartors oversættelse, 2015)
Optaget og indtalt på engelsk af Tom Hale, 2021
“Moonologue” (2016) af Marie Kølbæk Iversen, frit efter Lynn Madsen, Aeschylos, Galileo Galilei og Wikipedias side om Io (måne).
Indtalt på engelsk af Marie Kølbæk Iversen, 2021
“Untitled (moon with many eyes)” (2018) af Yann Chateigné Tytelman
Optaget og indtalt på engelsk af Yann Chateigné Tytelman, 2021
Musik:
Uddrag fra “Moonologue—For Our Suns”, 2018
Komposition: Katinka Fogh Vindelev
Libretto: Marie Kølbæk Iversen
Sopran: Katinka Fogh Vindelev
Kontratenor: Morten Grove Frandsen
Optaget på The Lake Studio
Komposition og lyddesign af Katinka Fogh Vindelev, 2021
Cover af Marie Kølbæk Iversen, 2021, baseret på grafisk design af Louise Hold Sidenius, 2019
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.