Episodes
Wednesday Sep 08, 2021
LYDBOG: Annabell von Finckenstein af Ursula Reuter Christiansen
Wednesday Sep 08, 2021
Wednesday Sep 08, 2021
Annabell von Finckenstein af billedkunstner Ursula Reuter Christiansen (f. 1943 i Trier, Tyskland) er en selvbiografisk fortælling sat i scene på en ruinøs røverborg et sted i middelalderens Sydtyskland. Gennem skikkelsen Annabell von Finckenstein er bogen et tilbageblik på Reuter Christiansens eget liv som kunstner, mor og hustru set fra livets sidste kapitel. Den morsomme og grumme historie opruller hovedpersonens opvækst og liv med hovedvægt på alderdommens ensomhed og opgør med verden. Selv betragter Reuter Christiansen bogen som en magisk fortælling og et testamente. Det er derfor heller ikke uden betydning, at bogen er skrevet og indlæst af Reuter Christiansen selv på hendes modersmål tysk. Bogens efterskrift består af et kort resume på dansk samt en samtale mellem kunsthistoriker Mai Dengsøe og Ursula Reuter Christiansen om, hvordan hun fik adgang til at skrive historien om sit eget liv ved at opfinde et middelalderligt alter ego.
Uddrag fra bogens (oversat til dansk):
“Selv dengang, som en ganske lille pige, voksede Annabell op på borgen med den dybe kælder. Dernede lugtede det af gæret vin, dråber sivede ned ad væggene. Den lille pige slikkede dråberne op, (de gærede dråber), med nydelse, mere! Her blev kimen til hendes fordærv lagt.”
“Annabell studerer sig selv i spejlet. Huden føles som en gammel garvet ko. I dag vælter regnen ned igen. Det er august men allerede efterår. Farvel, i dejlige sommerdage, hvor min legekammerat Beatrice, med møje og besvær bugserede mig ned til den lille slotsdam. Vi badede nøgne, mellem åkander og frøernes kvækken. Annabell er så træt af livet, men at dø er heller ikke nogen løsning.”
--
Billedkunstner Ursula Reuter Christiansen er født i 1943 i Trier i Tyskland. Hun er uddannet fra Kunstakademiet i Düsseldorf som elev af Joseph Beuys. I starten af 1960’er flyttede hun til Danmark og har siden da skabt en kunstnerisk praksis som indbefatter både film, skulptur og performance, men altid har maleriet som det centrale medie. Reuter Christiansens kunstneriske univers trækker stærkt på den tyske romantik og de tyske traditioner for overleverede fortællinger og eventyr.
Denne lydbog er en del af serien ‘5 lydbøger af 5 kunstnere’. Serien er støttet af Statens Kunstfond.
Forfatter: Ursula Reuter Christiansen
Redaktør og samtalepartner: Mai Dengsøe
Optagelse: Magnus Kaslov
Redigering og produktion: Kasper Vang
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.